Sådan bygger du en spørgeguide, før du møder din gæst

Start med at finde den rigtige gæst

Research begynder, før du har et eneste spørgsmål. Du skal først vide, hvem du vil tale med, og hvorfor netop den person har noget at fortælle. Jeg anbefaler, at du skriver en enkelt sætning om, hvad du er nysgerrig på, for eksempel hvordan det er at starte forfra i en ny by. Derefter leder du efter mennesker, der lever tæt på det emne. Det kan være en nabo, en kollega fra dengang eller en, du har set i lokalavisen.

Vær konkret, når du tager kontakt. Skriv kort, hvem du er, hvad samtalen skal bruges til, og hvor lang tid den tager. De fleste siger ja, når de kan overskue, hvad de siger ja til. Foreslå gerne et sted, de selv kender, og lad dem vælge tidspunktet. En gæst, der føler sig tryg i forvejen, giver dig langt bedre svar i den første halve time.

• Skriv én sætning om, hvad du vil forstå
• Vælg en gæst, der lever tæt på emnet
• Oplys tydeligt om tid, sted og formål

Læs op uden at låse dig fast

Forberedelse handler om at kunne følge med, ikke om at vide mere end gæsten. Sæt en grænse for din research, for eksempel en aften, og brug den til at forstå emnets grundtræk: hvad der er sket, hvilke ord folk bruger, og hvor der er uenighed. Læs gerne tekster fra forskellige vinkler, så du ikke går ind til samtalen med kun én fortælling i hovedet.

Noter undervejs de steder, hvor du bliver overrasket eller usikker. Det er ofte de samme steder, din læser vil stoppe op. Undgå at samle så mange fakta, at du får lyst til at vise dem frem. Hvis du allerede har læst, at gæsten har skiftet job tre gange, så spørg ikke efter det, men efter hvad der fik hende til at tage det første skridt.

Byg spørgeguiden i tre lag

Jeg arbejder med en guide i tre lag. Øverst ligger få åbne hovedspørgsmål, som du vil nå inden for samtalen, typisk fem til syv. Under hvert af dem skriver du et par opfølgende stikord, som du kun bruger, hvis samtalen går i stå. Nederst samler du nogle konkrete spørgsmål om ting, du har læst dig til, og som kan hjælpe gæsten i gang med at huske.

Formuler hovedspørgsmålene, så de ikke kan besvares med ja eller nej. I stedet for Var det svært? kan du skrive Hvad var det sværeste i de første måneder? Læs dem højt for dig selv. Lyder de som noget, du ville sige over en kop kaffe, er de gode. Lyder de som en formular, skal de omskrives.

• Fem til syv åbne hovedspørgsmål
• Stikord til opfølgning, ikke færdige sætninger
• Få konkrete faktaspørgsmål som støtte

Sæt rækkefølgen, men hold den løst

En god rækkefølge starter let og bliver gradvist mere personlig. Begynd med noget, gæsten kan svare på uden at tænke sig om, som hverdagen, stedet eller en typisk morgen. Når stemningen er afslappet, kan du bevæge dig mod de større spørgsmål om valg, tvivl og håb. Gem det mest følsomme til midten eller slutningen, aldrig til de første minutter.

Guiden er en støtte, ikke et manuskript. Hvis gæsten selv åbner en dør, så gå igennem den, også selvom spørgsmålet ikke stod på dit papir. Du kan altid vende tilbage til listen bagefter og se, hvad du mangler. Mine bedste samtaler har ofte været dem, hvor jeg kun nåede halvdelen af mine spørgsmål, fordi gæsten fortalte noget, jeg ikke havde forudset.

Forbered det praktiske den sidste dag

Dagen før samtalen tjekker du det, der ellers kan stjæle opmærksomheden. Ved du, hvordan du kommer derhen? Er optageren ladet, og har du en reserve? Har du skrevet gæstens navn og et par grundoplysninger øverst på guiden, så du ikke behøver at spørge om det, du allerede burde vide? Disse små ting giver ro, og roen kan gæsten mærke.

Print guiden eller skriv den i et lille hæfte, så du kan kigge ned uden at åbne en skærm mellem jer. Medbring et par ekstra spørgsmål til tavse pauser, og skriv i marginen, hvad du vil huske at sige til sidst, for eksempel hvornår teksten kan læses, og hvad der sker med citaterne. Det er en høflighed, der giver tillid.

• Opladet optager og en reserve
• Gæstens navn og baggrund øverst
• Guiden på papir, så skærmen ikke står imellem

Prøv guiden af, før den bliver rigtig

Inden du møder gæsten, så læs spørgsmålene op for en ven eller en kollega og bed vedkommende svare ærligt. Du opdager hurtigt, hvilke spørgsmål der er uklare, for lange eller for ledende. Hvis din prøvegæst tøver og spørger Hvad mener du?, skal spørgsmålet skrives om. Det tager ti minutter og sparer dig for akavede øjeblikke senere.

Efter selve interviewet bør du gøre guiden op: hvilke spørgsmål gav de bedste svar, og hvilke faldt til jorden? Gem noterne. Næste gang du forbereder en samtale, har du et lille bibliotek af formuleringer, der virker, og du bliver sikrere for hver gang. Research er et håndværk, der vokser med øvelse, ikke med mængden af timer ved skærmen.

Gode samtaler vokser ud af gode forberedelser. Find en gæst, du er oprigtigt nysgerrig på, læs op med måde, og byg en guide i lag, du kan slippe, når samtalen finder sin egen vej. Prøv spørgsmålene af på en ven, og gør dem op bagefter. Så går du ind i rummet med ro, og din gæst mærker, at du er kommet for at lytte.