Hvordan får jeg et godt portræt uden dyrt udstyr?

Spørgsmålet, der kommer først

Næsten alle, der starter på modul 4, stiller det samme spørgsmål, før de har set et eneste billede: Hvilket kamera skal jeg købe? Jeg forstår det godt. Udstyr føles som noget konkret at tage fat i, når man er nervøs for at fotografere et andet menneske.

Svaret er beroligende. Du skal ikke bruge noget særligt. En almindelig telefon eller et enkelt kamera, du allerede har, er rigeligt til det, vi arbejder med. Det, der gør et portræt godt i hverdagen, er sjældent teknikken, men om gæsten ser ud, som om vedkommende er til stede i sit eget liv. Det lærer du i modulet, og det koster ikke noget at øve.

Naturligt lys fra vinduet

I modulet fotograferer du gæsten i sine egne omgivelser med naturligt lys, og det er netop derfor, udstyret fylder så lidt. Et vindue giver blødt, retningsbestemt lys, som klæder de fleste ansigter. Du behøver ingen lamper eller skærme, kun en smule opmærksomhed på, hvor lyset kommer fra.

Nu i den midterste del af efteråret er dagene korte, og lyset står lavt. Det kan faktisk hjælpe dig. Et lavt eftermiddagslys fra siden giver form og varme, men du skal være hurtig, og du skal vælge det rum i hjemmet, som har det største vindue. Spørg gerne gæsten, hvor lyset er bedst. De ved det som regel allerede.

• Stil gæsten tæt på vinduet, ikke foran det
• Sluk loftslyset, så farverne ikke blander sig
• Tag et par billeder, mens I stadig taler

Hvad du skal se efter i rummet

Et portræt i hverdagen handler lige så meget om stedet som om personen. Køkkenbordet, værkstedet, trappen op til lejligheden eller en yndlingsstol fortæller noget, som en neutral baggrund aldrig kan. Derfor beder jeg kursisterne om at gå en lille runde, før de løfter kameraet.

Kig efter ting, der hører til gæsten, og ryd kun det væk, der direkte forstyrrer. Et krus, en avis eller en plante må gerne blive stående. Det er den slags detaljer, læseren husker bagefter. Fotografér også gerne rummet uden gæsten, så du har billeder til at sætte samtalen i sammenhæng, når du redigerer teksten senere.

At få gæsten til at slappe af

Det største problem er ikke lyset, men at folk stivner, når kameraet kommer frem. Mange siger, at de ikke er fotogene. Jeg svarer altid, at det ikke er noget, de behøver at være. Din opgave er at gøre situationen almindelig, så de glemmer, at de bliver set.

Det virker ofte bedst at fotografere midt i samtalen, mens gæsten fortæller om noget, de holder af. Så bevæger hænderne sig, og ansigtet er i gang. Vent med de opstillede billeder til sidst, og hold dem korte. Et par minutter er nok, og gæsten vil sætte pris på, at du ikke trækker det ud.

• Fortæl på forhånd, hvor mange billeder du regner med
• Fotografér under samtalen, ikke kun bagefter
• Vis gæsten et billede, hvis de spørger

Små fejl, der er nemme at rette

De fleste skuffende billeder skyldes få ting. Gæsten står med ryggen til vinduet og bliver til en mørk silhuet. Kameraet holdes for højt og kigger ned på personen. Eller baggrunden er så rodet, at øjet ikke ved, hvor det skal hvile. Alt sammen kan rettes på få sekunder, hvis du ved, hvad du leder efter.

Øv dig derfor på nogen, du kender, før du møder en gæst. Tag ti billeder af en ven ved køkkenvinduet og se dem igennem bagefter. Du vil hurtigt lægge mærke til, hvad lyset gør. Den træning er mere værd end et dyrere kamera, og du kan gøre den, så ofte du har lyst.

Hvad du kan forvente af modulet

Modul 4 er bygget til nybegyndere. Du får opgaver, hvor du fotograferer i hjemmet, i naturligt lys, og hvor du bagefter vælger få billeder, der passer til en samtale. Jeg og Jonas, som underviser i foto og lyd, kigger med på dine udvalg og hjælper dig med at se, hvad der virker.

Forvent ikke at blive portrætfotograf på en uge. Forvent at blive tryg ved at fotografere et menneske, du netop har talt med, og at få billeder, der kan stå sammen med din tekst. Det er et realistisk mål, og det er nok til at løfte en samtale fra ord til noget, man kan se.

Så svaret på det hyppigste spørgsmål er enkelt: Du behøver ikke dyrt udstyr, men du behøver et vindue, lidt tålmodighed og lyst til at se gæsten i deres eget rum. Start med at øve på en ven, læg mærke til lyset, og lad samtalen komme først. Resten kommer med de billeder, du tager undervejs.