Seks spørgsmål at stille dig selv, før du vælger modulet om samtalen

Start med, hvorfor du vil tale med andre

Før du tilmelder dig noget som helst, er det værd at sætte sig med en kop kaffe og spørge sig selv, hvad du egentlig vil bruge samtalerne til. Nogle kommer, fordi de vil skrive portrætter af naboer, kolleger eller familie. Andre vil blot blive bedre til at lytte, og det er et fuldt gyldigt formål. Modul 1: Den gode samtale handler om at lytte aktivt, stille åbne spørgsmål og skabe tryghed, og det er håndværk, der kan bruges langt uden for et redaktionelt arbejde.

Jeg underviser i lyd og foto, men jeg har siddet med ved mange samtaler, og jeg kan se forskel på folk, der har et konkret mål, og folk, der håber, at målet dukker op undervejs. Begge dele fungerer, men det hjælper at vide, hvilket et du er. Skriv to eller tre linjer ned om, hvem du gerne vil tale med, og hvad du håber, de fortæller. Den lille øvelse gør resten af tjeklisten lettere at svare på.

• Hvem vil du gerne tale med de næste måneder?
• Skal samtalerne ende som tekst, eller er de til dig selv?

Er du tryg ved stilhed?

Mange nye interviewere frygter pauser. Når der bliver stille, skynder de sig at fylde hullet med endnu et spørgsmål eller en forklaring. I modulet øver du dig i det modsatte: at lade gæsten tænke, tage en tår kaffe og finde sine egne ord. Det kræver, at du kan holde ud, at det føles lidt akavet i nogle sekunder.

Prøv det af i din egen hverdag, inden du beslutter dig. Næste gang en ven fortæller noget, så vent tre sekunder, efter hun er færdig, før du siger noget. Mærk, hvordan det er. Hvis det føles ubehageligt, er du i godt selskab, og det er netop den muskel, modulet træner. Hvis det allerede føles naturligt, har du et forspring, men du vil stadig få noget ud af at arbejde systematisk med det.

Hvad forventer du af dig selv som spørger?

Et almindeligt udgangspunkt er at tro, at et godt interview afhænger af kloge spørgsmål. I praksis afhænger det mest af, om gæsten føler sig set. Åbne spørgsmål som hvordan oplevede du det, eller hvad betød det for dig, åbner for historier, mens lukkede spørgsmål giver ja og nej. Modulet arbejder med forskellen gennem korte øvelser, hvor du selv prøver begge dele og lægger mærke til resultatet.

Spørg dig selv, om du kan acceptere at lave fejl i starten. Du kommer til at afbryde, du kommer til at stille et spørgsmål, der egentlig var en påstand, og du kommer til at glemme at følge op. Det hører med. Forløbet er bygget til voksne uden forkundskaber, så du behøver ikke at kunne noget på forhånd. Du behøver bare være villig til at øve dig og se på dine egne vaner med nysgerrighed frem for skam.

• Kan du leve med at være dårlig, før du bliver god?
• Er du villig til at høre dine egne øvelser igennem bagefter?

Har du plads til øvelserne i din uge?

Det er et praktisk spørgsmål, men det afgør ofte, om man kommer i mål. Modulet består af læsning, små opgaver og samtaler, du selv arrangerer med mennesker omkring dig. Det sidste kræver tid, fordi en rigtig samtale ikke kan presses ind i ti minutter mellem to aftaler. Regn med, at du skal finde et par timer ad gangen, helst i ro og uden en mobil, der brummer på bordet.

Tænk også over, hvem du kan øve med. Nogle af dem, der gennemfører modulet bedst, har en fast aftale med en ven, en forælder eller en kollega, som gerne vil være gæst flere gange. Det behøver ikke være dramatisk. En samtale om, hvordan det var at flytte til byen, eller hvad man lærte på sit første job, er rigeligt. Har du ingen i tankerne endnu, kan du bruge ugen på at finde tre mulige kandidater.

• Har du to til tre timer i ro, når du skal øve?
• Kender du mindst én person, der vil lade sig spørge ud?

Hvad kan du realistisk få ud af modulet?

Det er vigtigt at være ærlig om, hvad modulet kan og ikke kan. Du kommer ikke til at kunne lave et færdigt portræt efter ét modul. Du får et fundament: du kan skabe en rolig stemning, lytte uden at planlægge dit næste spørgsmål og følge gæstens tråd frem for din egen manuskriptside. De øvrige moduler bygger videre på det, med research, lyd, foto og redigering.

Der er heller ingen garanti for, at du bagefter bliver journalist eller får opgaver. Forløbet giver dig praktisk øvelse og en metode, ikke en titel. Mange oplever alligevel, at deres samtaler derhjemme og på arbejdet ændrer sig, fordi de lytter anderledes. Hvis det er det, du leder efter, er du på rette spor. Hvis du forventer et bevis eller et certifikat, bør du vide, at forløbet ikke lover det.

Hvad gør du, hvis du stadig er i tvivl?

Tvivl er normalt, og den behøver ikke løses alene. Læs først beskrivelsen af forløbet og undervisningsformen igen, og se, om rytmen passer til din hverdag. Kig også på de spørgsmål, andre har stillet om kurset, for mange af dem handler om det samme: tid, forkundskaber og forventninger. Svarene kan afklare mere, end du tror, og de tager få minutter at læse.

Hvis du stadig har spørgsmål, så skriv til os gennem kontaktsiden. Vi svarer med det, vi ved, og siger også, hvis vi tror, et andet modul passer bedre til dig lige nu. Det er bedre at starte et sted, hvor du føler dig tryg, end at gennemføre noget, der ikke passer. Tag dig tid, tag en kop kaffe, og gå listen igennem endnu en gang.

• Læs om undervisningsformen og de ofte stillede spørgsmål
• Skriv til os, hvis noget stadig er uklart

Tjeklisten er ikke en prøve, du skal bestå, men en måde at mærke efter på. Har du et formål, kan holde en pause ud, tåler fejl, har tid og kender nogen at øve med, er du godt rustet til Modul 1. Mangler et af punkterne, er det ikke en hindring, bare noget at vide. Beslut dig i dit eget tempo, og vælg det, der føles rigtigt.