Portrætfoto i hjemmet: fem fejl, der koster dig gæstens ro

Fejl 1: Du tænder lyset, før du har kigget dig omkring

Mange begynder med at tænde alle lamper, fordi stuen virker mørk. Resultatet er et gult, fladt lys, der blander sig med dagslyset og giver ubehagelige farveskift i huden. I Modul 4 øver du dig i at gøre det modsatte: sluk først, og se, hvor lyset faktisk falder ind.

Lige nu, midt i efteråret, står solen lavt, og lyset fra et sydvendt vindue kan være blødt og smukt, men det skifter hurtigt. Gå en runde i hjemmet, og læg mærke til, hvor lyset rammer væggen, bordet og stolen. Spørg gæsten, hvor hun selv opholder sig mest. Ofte er det samme sted som det bedste lys.

Når du har fundet pladsen, så sæt gæsten en meter fra vinduet frem for lige foran det. Så får ansigtet en blød side og en let skygge, og billedet får dybde uden ekstra udstyr.

• Sluk loftslamper, der giver gult lys
• Find vinduet, før du finder motivet
• Placér gæsten en meter fra vinduet

Fejl 2: Du flytter gæsten væk fra sit eget rum

Det er fristende at sætte gæsten foran en pæn hvid væg, fordi baggrunden er ren. Men så mister du det, kurset handler om: at vise et menneske i sine egne omgivelser. Et portræt foran en neutral væg kunne være taget hvor som helst.

Lad i stedet gæsten vise dig rundt, og se efter ting, der fortæller noget: en kop, der altid står det samme sted, en reol, en vindueskarm med planter. Du behøver ikke rydde op. Et par bøger i skæve stakke gør billedet mere ægte end et tomt bord.

Det kræver, at du spørger, før du rykker. Sig højt, hvad du gerne vil prøve, og lad gæsten sige til, hvis noget føles privat. Den lille høflighed er også en del af respekten i samtalen.

Fejl 3: Du fotograferer først og snakker bagefter

Kameraet skaber afstand, hvis det kommer frem som det første. Gæsten spænder i kæben, smiler for bredt og ved ikke, hvad hænderne skal lave. Billeder taget i de første minutter ligner næsten altid en pasfoto.

Jeg anbefaler at tage billederne, efter I har talt sammen i en halv times tid. Så kender gæsten din stemme, og du ved, hvad der gør hende afslappet. Hold kameraet i tasken under selve samtalen, eller tag kun et enkelt billede af koppen og rummet.

Når du begynder at fotografere, så bliv ved med at tale. Stil et spørgsmål om noget uskyldigt, mens du trykker af. Det bedste udtryk kommer ofte i pausen, lige efter et svar.

• Tal først, fotografér bagefter
• Hold kameraet væk under selve interviewet

Fejl 4: Du retter ikke på de små ting i billedet

Når du kigger gennem søgeren, ser du ansigtet og overser resten. Bagefter opdager du en ledning, der stikker op af gæstens skulder, et skarpt lysglimt i en ramme eller en kant, der skærer gennem hovedet. Disse småfejl kan ikke altid rettes i redigeringen.

Gør det til en vane at lade øjnene vandre langs billedets kanter, før du trykker af. Hvad rager ind? Hvad lyser stærkere end ansigtet? Ét skridt til siden eller en lidt lavere vinkel løser som regel problemet på få sekunder.

Tag også flere billeder af samme situation. Et enkelt skud er sjældent det bedste. Tag ti, og vælg bagefter, med øje for blikket og hænderne frem for for teknisk perfektion.

• Tjek billedets kanter for ledninger og lysglimt
• Tag flere billeder af samme situation

Fejl 5: Du redigerer billedet, til gæsten ikke kan genkende sig selv

Når billederne skal med i en tekst, vil mange gøre huden glat, farverne varmere og lyset dramatisk. Gæsten skal dog kunne kende sig selv, og læseren skal kunne mærke, at det er et rigtigt menneske i en rigtig stue.

Hold dig til let justering af lysstyrke og beskæring. Behold rynker, rod og skygger, der hører til. Er du i tvivl, så send gæsten et par udvalg og spørg, hvilket der føles som hende. Det er hendes ansigt, og hun har ret til at sige til.

Husk også, at billedet skal passe til samtalens tone. En stille tekst om ensomhed bærer ikke et billede med stærke farver. Her er det din fornemmelse for fortællingen fra Modul 5, der hjælper dig til at vælge.

Sådan øver du dig, før du står i en fremmed stue

Du behøver ikke en gæst for at træne. Prøv først derhjemme: sæt en ven eller et familiemedlem ved et vindue, og fotografér i samme lys på forskellige tidspunkter af dagen. Sammenlign billederne, og læg mærke til, hvornår lyset er blødest.

Skriv bagefter tre sætninger om, hvad der virkede, og hvad du ville gøre anderledes. Det lyder lidt skolet, men det er den hurtigste vej til at se dine egne vaner. De fleste fejl ovenfor rammer alle i begyndelsen, og de forsvinder med rutine.

I kursets øvelser får du konkret respons på dine billeder, og du lærer at vælge det billede, der bedst følger samtalen.

• Øv med en ven ved et vindue
• Skriv tre sætninger om, hvad du lærte

Fejlene i portrætfoto handler sjældent om udstyr. De handler om at skynde sig, at flytte gæsten og at lade teknikken komme før mennesket. Hvis du kigger på lyset først, taler før du fotograferer, rydder kanterne og redigerer med måde, får du billeder, der ligner gæsten og passer til samtalen. Resten kommer med øvelse, og med at du bliver ved med at lytte.