Åbne spørgsmål: hvad ordet betyder, og hvorfor det virker

Hvad et åbent spørgsmål egentlig er

I interviewfaget hører du ordet åbent spørgsmål hele tiden, og det lyder mere teknisk, end det er. Et åbent spørgsmål er et spørgsmål, som du ikke kan besvare med ja eller nej, og som ikke allerede indeholder det svar, du håber på. Du spørger ikke, om gæsten kan lide at bo i Svendborg. Du spørger, hvordan det er at komme hjem fra arbejde en almindelig tirsdag.

Forskellen mærkes med det samme ved bordet. Et lukket spørgsmål afslutter en tanke, mens et åbent inviterer gæsten til at gå på opdagelse i sin egen hukommelse. Du får historier i stedet for stikord, og det er historierne, en læser bagefter husker.

Jeg plejer at sige til kursisterne, at et åbent spørgsmål begynder med hvordan, hvad eller fortæl mig om. Det er ikke en magisk formel, men det er et godt sted at starte, når nervøsiteten melder sig og hovedet bliver tomt.

Hvorfor lukkede spørgsmål snige sig ind

Næsten alle begynder med at stille lukkede spørgsmål, og det er helt naturligt. I en almindelig samtale vil vi gerne have bekræftelse, og vi vil gerne undgå akavede pauser. Så vi spørger: Var det svært? Blev du glad? Gæsten svarer ja, og så står du der med næste spørgsmål i hånden, mens samtalen er gået i stå.

Et andet problem er de ledende spørgsmål, hvor du lægger svaret i munden på gæsten. Er det ikke dejligt med hygge om vinteren? Gæsten vil ofte være høflig og sige ja, selv om oplevelsen i virkeligheden var en anden. Det koster dig ærligheden, som er hele pointen med en samtale.

I Modul 1 øver du dig i at høre dine egne spørgsmål, mens du stiller dem. Det lyder småt, men det er den vigtigste færdighed i hele forløbet.

• Lukkede spørgsmål besvares med ja eller nej
• Ledende spørgsmål peger på det svar, du ønsker
• Åbne spørgsmål giver gæsten plads til at fortælle

Sådan omskriver du et spørgsmål

Den bedste øvelse er at skrive dine spørgsmål ned før samtalen og så omskrive dem. Tag spørgsmålet Er du tryg ved dit kvarter? Det kan lige så godt omformes til Hvordan er det at gå en aftentur i dit kvarter? Nu skal gæsten beskrive et billede, og du får detaljer, du ikke selv kunne have fundet på.

Pas på, at du ikke bare sætter hvorfor foran alt. Hvorfor kan nemlig lyde som en kontrolprøve og få folk til at forsvare sig. Hvad var det, der gjorde, at du valgte det? er blødere og giver samme oplysning uden anklagen.

Prøv også at kigge på længden. Et godt åbent spørgsmål er kort. Når dit spørgsmål fylder tre sætninger, har du som regel selv besvaret det halve, og gæsten har kun lidt tilbage at sige.

• Skift er du til hvordan er det at
• Skift kan du lide til hvad lægger du mærke til
• Skær spørgsmålet ned til én sætning

Ro omkring bordet og tryghed i stolen

Et åbent spørgsmål virker kun, hvis gæsten føler sig tryg nok til at svare ærligt. Derfor handler faget lige så meget om stemning som om ordvalg. Kaffen skal være skænket, telefonen lagt væk, og du skal have tid. Hvis gæsten fornemmer, at du ser på uret, får du høflige svar og ikke ægte ord.

Her i efteråret, hvor folk kommer ind fra regnen og sætter sig med varme hænder om koppen, falder samtalen ofte lettere. Det er en lille ting, men et rolig sted at begynde: spørg til vejen derhen, til vejret, til dagen indtil nu. Så er I allerede i gang, før det rigtige interview starter.

Husk også at lytte med ansigtet. Et nik, et lille smil eller et stille blik fortæller gæsten, at hun må fortsætte. Du behøver ikke fylde tavsheden ud.

Opfølgning: det åbne spørgsmåls lillebror

Det første spørgsmål åbner døren, men det er opfølgningen, der får gæsten til at gå ind. Sætninger som Hvad mener du med det? eller Kan du give mig et eksempel? er åbne spørgsmål i lille format. De viser, at du faktisk har hørt, hvad der blev sagt, og at du gerne vil vide mere.

Mange glemmer opfølgningen, fordi de er bundet til deres liste. Spørgeguiden er et støttehjul og ikke en køreplan. Når gæsten nævner noget uventet, så følg det, og vend tilbage til listen bagefter. Nogle af de bedste samtaler opstår netop i afstikkerne.

Du kan også gentage et enkelt ord fra gæstens sidste sætning med en let spørgende tone. Det kan virke næsten for enkelt, men det får ofte folk til at uddybe uden at føle sig udspurgt.

• Bed om et konkret eksempel
• Gentag gæstens eget nøgleord
• Vent to sekunder, før du siger noget

Øvelse til denne uge

Du behøver ikke et mikrofonsæt for at træne. Næste gang du drikker kaffe med en ven, en kollega eller en nabo, så prøv at stille tre åbne spørgsmål i træk og undlad at fortælle din egen historie imellem. Læg mærke til, hvor lang tid der går, før du får lyst til at afbryde.

Bagefter kan du skrive ned, hvad du hørte, som du ikke vidste i forvejen. Det er målestokken. Hvis du kun fik bekræftet det, du troede, så var spørgsmålene nok for lukkede. Hvis du blev overrasket, har du ramt noget.

Gentag øvelsen med forskellige mennesker, og ændr gradvist formuleringerne. Efter en uges tid vil du opdage, at de åbne spørgsmål kommer af sig selv, og at samtaler pludselig føles længere og varmere end før.

Et åbent spørgsmål er ikke et trick, men en måde at vise nysgerrighed på. Det giver gæsten plads, og det giver dig materiale, der er værd at skrive om. Start småt, omskriv dine spørgsmål, og lyt efter svaret i stedet for efter dit næste spørgsmål. Resten kommer med øvelse, og Modul 1 er bygget til netop den øvelse.